Lydbøger
NLD-gruppen og Videnscenter for Autisme har udgivet to lydbøger om empatiforstyrrelser.
Den første er en introduktion til empatiforstyrrelse hos børn og unge og hedder "Kan du forstå mig". Lydbogen indeholder et interview med hjerneforsker Peter Lund Madsen ("Hjernemadsen") om hjernens udvikling og grundlaget for empati (40 min.) - et interview med aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen om empatiforstyrrelse - spørgsmål og svar (35 min.) og sidst et interview med Hanne Koborg Veje - mor - om eksempler fra hverdagen - tanker og strategier (35 min.).
CD'en rummer endvidere "Hjernesangen" med tekst af Peter Lund Madsen. CD'en er et oplagt køb for skoler, børnehaver og fritidshjem, hvor fagfolk møder børn med empatiforstyrrelse. CD’en er også velegnet til forældre og andre pårørende.
Pris.: Kr. 139,-
Den anden cd hedder "Pubertet og løsrivelse hos unge med empatiforstyrrelse" og tager fat på den dobbelte udfordring det er, at være teenager og have en empatiforstyrrelse. Medvirkende er pædagogisk konsulent Trine Uhrskov, neuropsykolog Bo Hejlskov Jørgensen, mor Karen Prætorius og ikke mindst Teit Bang Heerup og Louise Jensen, begge unge med aspergers syndrom. CD'en giver en råd og vejledning til forældre og håb for unge med empatiforstyrrelse.
Pris: 139,- (OBS: Ny pris)
Overskuddet går ubeskåret til NLD-gruppens arbejde for familier med børn og unge med empatiforstyrrelser og udbredelse af viden om NLD.
CD'erne kan bestilles via NLD-gruppens hjemmeside.