Handlinger tilknyttet webside

Aspergers Syndrom - Pædagogisk vejledning

Bogen beskriver typer af adfærd en elev kan udvise og den retter herved lærerens opmærksomhed mod de specifikke adfærdsområder for rådgivning og vejledning.

Denne praktiske vejledning er inddelt i seks områder, hvor der kan opstå problemer for et barn med Aspergers syndrome i skolealderen. Bogen beskriver typer af adfærd en elev kan udvise og den retter herved lærerens opmærksomhed mod de specifikke adfærdsområder for rådgivning og vejledning.   

A4 formatet og layoutet gør det nemt at finde den efterspurgte information hurtigt. Sproget er enkelt og kapitlerne dækker social adfærd, kommunikation, forestillingsevne/rigiditet, sansemotoriske vanskeligheder, følelsesmæssige problemstillinger samt færdigheder og arbejdsevner i skolesammenhæng.   

Hver side er underopdelt og indledes kort med en case beskrivelse på én sætning. Herefter overskriften ”Hvordan kan vi forstå det?”, der punktvis giver forklaringer på, hvorfor barnet udviser forskellig problematisk adfærd. Det kan i sig selv hjælpe til med at finde ideer til at kompensere for problemerne. Næste overskrift ”Gode ideer” giver forslag til, hvad man som lærer kan vælge af forskellige strategier for at afhjælpe problematiske situationer.   

Bogen er en god basis-guide for lærere, der er nye inden for området, og den vil være anvendelig for alle personalegrupper i enhver skole, der har elever med Aspergers syndrom. Bogen er rettet mod lærere, men forældre kan også finde den brugbar.

Bestil bogen.

30/09 2010
Aspergers Syndrom - Pædagogisk vejledning
Forfatter Penny Barret et. al
Udgave 1.
Udgivelsesår 2003
Udgiver Videnscenter for Autisme

KONTAKT OS
Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri
Landemærket 9
1119 København K

Telefon nr.: 72 42 41 00
E.mail: vihs@servicestyrelsen.dk