Handlinger tilknyttet webside

Aspergers Syndrom… Hvad betyder det for mig?

Aspergers Syndrom… Hvad betyder det for mig? er en lettilgængelig arbejdsbog for børn og unge med højtfungerende autisme eller Aspergers syndrom og deres forældre og lærere.

Aspergers Syndrom… Hvad betyder det for mig? er en lettilgængelig og vedkommende håndbog/arbejdsbog for børn og unge med højtfungerende autisme eller Aspergers syndrom og deres forældre og lærere. Bogen hjælper barnet eller den unge til en større selvforståelse gennem praktiske øvelser, som de kan lave i samarbejde med en lærer eller forælder. Ved hjælp af øvelserne kan barnet eller den unge give udtryk for følelser, tanker og behov og finde brugbare strategier til at løse dagligdagens problemer. De får selv mulighed for at udvælge udsagn, for eksempel om deres følelsesliv, eller formulere, hvordan de ønsker hjælp.

Bogen kommer i øvelserne rundt om mange temaer, der har utrolig stor relevans for børn og unge med højtfungerende autisme og Aspergers Syndrom – og ikke mindst for deres forældre og lærere. Øvelserne er tilpasset barnets ofte meget visuelle og konkrete måde at tænke på. I et enkelt sprog og med de overskuelige og lettilgængelige øvelser gennemgår bogen emner som for eksempel:

• Forskellige måder at tænke på
• Sanserne
• Det at forstå andre
• Tanker og følelser
• Kommunikation
• Skolen og venner
• Humor

Hvert af bogens øvelsesafsnit for børn og unge er suppleret med en grundig vejledning til forældre og lærere med mange brugbare råd og fine betragtninger om livet med et barn eller ung med højtfungerende autisme eller Aspergers syndrom.

Aspergers Syndrom… Hvad betyder det for mig? er en både vedkommende og nødvendig bog.
Der er skrevet mange bøger om autisme og Aspergers syndrom, men få giver som denne bog barnet og den unge mulighed for at øve strategier, opnå selvforståelse og dermed større medbestemmelse og mestring af de vanskeligheder, deres funktionsnedsættelse giver dem.

Hos forfatteren kan man i høj grad også spore en stor respekt for børn og unge med autisme og Aspergers Syndrom og anerkendelse af børnenes måde at tænke på og de særlige behov, børnene og de unge har samt stor respekt for forældrenes indsats.

Bogen er oversat af Birgit Willum Jensen og udgivet i samarbejde med Langagerskolen.

Bestil bogen.

30/09 2010
Aspergers Syndrom… Hvad betyder det for mig?
Forfatter Catherine Faherty
Udgave 1.
Udgivelsesår 2007
Udgiver Videnscenter for Autisme

KONTAKT OS
Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri
Landemærket 9
1119 København K

Telefon nr.: 72 42 41 00
E.mail: vihs@servicestyrelsen.dk