ComFor kursus
14/06 2012 16:00
Tilmeld dig her! (link åbner i nyt vindue)
Pris
Kr. 3.000,00 for to dages undervisning, inkl. forplejning og kursusmaterialer. Prisen indbefatter ikke overnatning.
Tidspunkt
Onsdag den 13. juni 9.30-16.00 og torsdag den 14. juni 9.00-16.00.
Sted
Scandic Hotel, Vester Søgade 6, 1601 København
Maks. 60 deltagere
Kommunikationsevnen hos mennesker med autisme er præget af en særlig kognitiv stil. Vanskelighederne forværres i tilfælde, hvor personen har både autisme og udviklingshæmning. Det er derfor afgørende at få afdækket på hvilke niveauer, personen er i stand til at skabe sammenhæng, når der kommunikeres.
Mennesker med autisme og udviklingshæmning har individuelle behov for at få understøttet deres kommunikative kompetencer. Derfor skal Assessment og indsats tilpasses individet, og til det formål er der udviklet et redskab, som kaldes ComFor.
ComFor er en test, der afdækker på hvilket niveau personen med autisme er i stand til at forstå kommunikation. Med ComFor testen får fagfolk dermed en mulighed for at kommunikere på et niveau, borgeren kan forstå.
Målgruppen for brug af testen består primært af mennesker med autisme og udviklingshæmning, uden eller kun med begrænset talesprog. ComFor er både egnet til børn og voksne med en udviklingsalder på mellem 12 og 60 måneder.
Socialstyrelsen afholdt i 2010 kursus i testen, og har efterfølgende etableret og vedligeholdt et netværk af fagfolk, der aktivt anvender ComFor. På opfordring afholder vi nu et nyt kursus, så flere fagfolk kan få glæde af redskabet.
ComFor er et klinisk instrument til at opnå en præcis indikation for individuelt tilpassede kommunikative interventioner, i særlig grad alternativ og supplerende kommunikation. Det tager fat på de to spørgsmål: (1) Hvad er den mest passende form for alternativ og supplerende kommunikation? og (2) på hvilket meningsdannelsesesniveau kan de valgte metoder bruges?
ComFor består af to niveauer med i alt fem serier og 36 items. Niveau 1 drejer sig om opgaver på præsentationsniveauet, niveau 2 om repræsentationsniveauet.
Tilmeld dig her! (link åbner i nyt vindue)