Fokus på det hele menneske

Ny bog har fokus på det hele menneske frem for på diagnosen.

Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed af Bo Hejlskov Elvén, Hanne Veje og Henning Beier:

"Diagnosen er det navn, vi sætter på den kombination af vanskeligheder, som gør, at man ikke kan leve op til de krav og forventninger, omgivelserne stiller. Det indebærer, at mennesker med diagnoser ikke er fundamentalt anderledes end os andre, deres vanskeligheder er bare lidt større end vores.“ (Uddrag fra bogen)

De fleste klarer sig fint i livet. De får uddannelse, job, stifter familie og bliver gamle uden store vanskeligheder. Denne bog handler ikke om dem, men om de mennesker, for hvem livet indebærer hårdt arbejde. En del af dem får diagnoser som Aspergers syndrom, ADHD eller Tourettes syndrom. Nogle beskrives som uopdragne, andre
som psykisk sårbare. De mislykkes på områder, hvor andre klarer sig fint. Denne sårbarhed gør det svært at leve på samfundets præmisser.

I denne bog om udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed flyttes fokus fra de afgrænsende symptomer og diagnosekriterier i retning af mere hele billeder af mennesker med udviklingsforstyrrelser og de vanskeligheder, de lever med i hverdagen. Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed falder i tre dele: Samfund og diagnoser,
Beskrivende symptomer samt Praksis i indsatser.

Bogen er en neuropsykologisk og praktisk-pædagogisk vejledning til lærere, pædagoger, forældre, psykologer og andre, der har at gøre med børn og unge med udviklingsforstyrrelser. Bogen er skrevet af en psykolog, en pædagogisk rådgiver samt en læge og psykiater. De tre perspektiver giver til sammen et bredt billede af et kompliceret felt.

Forord af Poul Nyrup Rasmussen, formand for foreningen Det Sociale Netværk.

Læs mere og bestil (nyt vindue - Dansk Psykologisk Forlag)

KONTAKT OS
Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri
Landemærket 9
1119 København K

Telefon nr.: 72 42 41 00
E.mail: vihs@servicestyrelsen.dk