Autisme og kriminalitet

Formålet med projekt er at indsamle, bearbejde og formidle viden om autisme i en retslig kontekst.

Formål med projektet

Formålet med projekt er at indsamle, bearbejde og formidle viden om autisme i en retslig kontekst. Formålet nås gennem to faser:

Fase 1:

  • •Udarbejdelse af pjece, der bygger på fagfolks eksisterende viden og erfaringer. Pjecen målrettes de faggrupper inden for retsvæsnet, der kommer i kontakt med børn og unge med ASF: dommere, retspsykiatere, psykologer, politi, sagsbehandlere, fængselsbetjente m.v.;
  • Udarbejdelse af oversigtartikler til Autismebladet, der formidler status af viden på området

 

Fase 2:

  • Udarbejdelse af kriminalpræventivt undervisningsmateriale samt materiale til specialrådgivning.


Baggrund for projektet

Mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser (autisme) begår ikke kriminalitet hyppigere end andre. Men ofte ved de ikke, at de begår noget kriminelt, eller hvorfor deres handlinger opfattes som kriminelle. Typisk er der også andre årsager til deres kriminalitet end hos andre lovovertrædere. Selvom autisme allerede blev beskrevet i 1943, har det været en forholdsvis ukendt funktionsforstyrrelse indtil for nylig. Mange ved stadig ikke, hvad det betyder at have autisme. Derfor er der også mange medarbejdere inden for politi og retsvæsen, som er usikre på, hvordan de skal forholde sig. Formålet med projektet er at støtte disse medarbejdere - politifolk, advokater, dommere og andre - i situationer, hvor de kommer i kontakt med unge eller voksne med autisme.

Videncentret har tidligere etableret en arbejdsgruppe, der indsamlede viden om emnet, og på baggrund heraf gennemførtes det første internationale symposium med deltagelse fra over 10 lande (2005). Her blev den forskningsbaserede viden, vi havde på det tidspunkt, fremlagt.

I dette projekt har vi ønsket at formidle den opdaterede forskningsbaserede viden om kriminalitet og autisme samt udvikle materialer til undervisningsbrug med kriminalpræventiv effekt.

Projektets forankring

Projektet gennemføres i samarbejde med VISO leverandørerne Frejaskolen, Københavns Kommune., PsykologCompagniet, privat, Langagerskolen, Århus kommune, Heimdal, Århus kommune, samt tilbuddene: Ungdomsuddannelsen Hilltop, og Krabbeshus Heldagsskole, Skive kommune. Første del af projektet er finansieret via overskydende VISO midler fra 2007.

Tidsplan

Pjece og oversigtartikler er udgivet medio 2008. Der er endnu ikke taget stilling til anden fase af projektet.

KONTAKT OS
Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri
Landemærket 9
1119 København K

Telefon nr.: 72 42 41 00
E.mail: vihs@servicestyrelsen.dk