Autisme i de tidlige år

Hvad er autisme?
Autisme er en livslang funktionsnedsættelse, som påvirker en persons kommunikation og måde at forholde sig til mennesker omkring sig. Børn med autisme har svært ved at omgås andre på en meningsfyldt måde. Deres evne til at udvikle venskaber og forstå andre menneskers følelser er generelt begrænset. Nogle børn, men ikke alle, har tillige indlæringsvanskeligheder. Alle børn med autisme har problemer med socialt samspil, social kommunikation og social forestillingsevne. Dette er kendt som triaden af funktionsforstyrrelser.

Nogle børn kan være diagnosticeret med Aspergers syndrom eller højt fungerende autisme. Børn med Aspergers syndrom har færre problemer med sproget end de, som har infantil autisme. De taler ofte flydende, skønt deres tale ofte kan virke formel eller opstyltet. Mennesker med Aspergers syndrom har som regel ikke de ledsagende indlæringsvanskeligheder, man forbinder med infantil autisme. Faktisk er børn med Aspergers syndrom ofte normalt til højt begavede. Mange begynder i normal folkeskole og kan, med den rette støtte og rådgivning, gøre gode fremskridt og fortsætte ind i videregående uddannelse og fast beskæftigelse.

Det er vigtigt at forstå, at ethvert barn med autisme er forskelligt fra de andre, og beskrivelserne i dette informationsmateriale kan derfor kun bruges som en generel guide. Ikke desto mindre er problemerne med social interaktion, kommunikation og forestillingsevne og repetitiv adfærd fælles for alle.

Tegn på autisme
Børn udviser mange forskellige former for adfærd. Essentielt vil barnet have problemer med at forholde sig til andre, kommunikere effektivt, skabe venskaber eller deltage i forestillingsleg. Andre tegn omfatter altopslugende særinteresser, angst, en manglende fornemmelse for farer, monoton leg og adfærd som snurren med genstande eller basken med hænderne, afvigende øjenkontakt, overfølsomhed for lyde, lys etc.,. Et barn behøver ikke at udvise alle disse tegn for at få en diagnose inden for autismespektret, og ind imellem vil en lignende adfærd kunne ses hos børn, som ikke har autisme.

Kommunikation
Nogle børn udvikler aldrig talesprog, og deres evne til at forstå, hvad der foregår omkring dem, kan være begrænset. Andre udvikler sprog, skønt det kan begynde meget senere end normalt. Nogle børn vil udvikle ekkolali - gentage ord, som ikke giver meget mening for barnet eller gentage, hvad man siger til det. Når man spørger et barn, om det ønsker noget at drikke, svarer det måske: "Vil du have noget at drikke?". Barnet kan også bruge ordene: "Vil du have noget at drikke?" for at bede om vand. Det kan også gentage ord eller udtryk, som det har hørt før - deriblandt fraser fra fjernsynet. Børn, hvis sprog primært udvikler sig via ekkolali, kan have problemer med grammatik og med ords betydning.

Nonverbal kommunikation vil ligeledes være svækket. Børn kan have problemer med at forstå simple tegn, som fx nikken og rysten på hovedet. De kan også have problemer med selv at anvende nonverbalt sprog, selv om de lærer mange simple færdigheder, efterhånden som de bliver ældre. Grundlæggende skal man sammen med sådanne børn forsøge at udtrykke sig klart, kortfattet og entydigt.

Børn med Aspergers syndrom kan have et meget stort ordforråd, og de kan ofte inddrage ord og begreber, som de ikke selv forstår. Man bør derfor sikre sig, at der er en reel forståelse, når man kommunikerer med et barn med Aspergers syndrom. Nogle børn insisterer på kun at tale om deres yndlingsemner, og andre gentager det samme spørgsmål igen og igen uanset svaret eller insisterer på at få det samme svar hver gang.

Det er vigtigt at bruge et enkelt sprog, når man taler med barnet, og det er vigtigt at tale langsomt og tydeligt. Nogle børn vil have lettere ved at forstå en enkel sætning som: "Tommy, frakke" end en lang og kompliceret sætning som "Tommy, tag din frakke på. Det er tid til at gå hjem." Peg på frakken samtidigt og brug barnets navn. Brug længere sætninger til børn med bedre sprogforståelse, men bevar det enkle og utvetydige. Beton nøgleord, hvis det er nødvendigt, og forsøg at anbringe dem sidst i sætningen, f.eks. "Det er tid til at få noget at drikke".

Det er ofte hensigtsmæssigt at benytte symboler, billeder eller konkrete genstande (konkreter). Når du fortæller et barn, at det er tid til at få noget at drikke, kan du vise det et billede med et fyldt glas. Denne form for støtte vil kunne mindske barnets frustration over ikke at være i stand til at kommunikere verbalt. Til noget yngre børn kan selve genstanden være bedre, eventuelt suppleret med et piktogram. Man skal være forsigtig med fotos, hvor der er for mange detaljer eller andre muligheder for fejlfortolkning. Hvis man f.eks. vil tilbyde barnet noget juice og vise et foto af en kop, som det ofte drikker mælk af, kan dette skabe forvirring. Benytter man et mere neutralt billede som et piktogram, kan lignende problemer undgås.

Man skal altid gøre sig klart, hvordan man udtrykker sig, og om barnet evt. kan misforstå det. Dets opfattelse vil ofte være bogstavelig. Hvis man fx siger "at man har fået blod på tanden" vil barnet måske tro, at man har slået sig, og et udtryk som "giv den hele armen" kan ligeledes blive taget bogstaveligt og forårsage ængstelse.

Tjek, om barnet hører efter og forstår. Mange børn ser ikke på dig eller på det, I taler om, men kan alligevel godt have forstået en samtale. Vær ikke bange for at gentage, hvad du har sagt, hvis du ikke tror, det er forstået første gang. Det er vigtigt at give børn med autisme ekstra lang tid til at bearbejde informationen. Når du gentager en instruktion, bør du gentage den på præcis samme måde som første gang, du gav den. Hvis du gentager det på en lidt anden måde, kan barnet tro, at der er tale om en helt ny instruktion. Dette er især vigtigt, hvis du giver en instruktion til en gruppe, som barnet er en del af. Småbørn forstår ikke nødvendigvis, at de er inkluderet, så det kan være nødvendigt, at du først henvender dig til barnet ved navn eller taler til det på enmandshånd og derefter til gruppen.

Brug altid barnets navn som indledning, når du henvender dig til det. Gå ikke ud fra, at barnet automatisk vil svare på dine henvendelser, eller at det vil forstå generelle formaninger som: "hold op med det" eller "kom her". Giv konkret og positiv vejledning. Fortæl, hvad du ønsker, barnet skal gøre, frem for at beskrive, hvad de ikke må gøre, f.eks. "Sahid, sæt dig" frem for "Sahid, hold op med at løbe omkring".

Introduktion til daginstitutionen
Ethvert barn kan blive overvældet af støjen, aktiviteten eller antallet af børn i en daginstitution. Dette gælder særlig grad børn med autisme, som kan være hypersensitive overfor sådanne indtryk.

James er et treårigt barn med autisme. Hans introduktion til børnehaven var gradvis. Forud for hans første besøg var der blevet taget billeder af institutionen, som blev vist til James i en billedbog. De ansatte besøgte ham i hjemmet. James besøgte også børnehaven på et tidspunkt, hvor der ikke var andre børn til stede og blev introduceret til pædagogerne og aktiviteterne. Han blev derefter introduceret til de andre børn, og den tid, han var i institutionen, blev gradvis øget. Billedbogen med fotografierne bliver stadig brugt til at forklare ham, hvornår det var en "børnehavedag".

Det kan være nyttigt for pædagogerne at bære et skilt med fotografi og navn på, så barnet lettere kan genkende dem og deres navn. For børn, som ikke bryder sig om forandringer, kan det være nyttigt at have en tavle med fotografier, som viser hvilke pædagoger, som er til stede den pågældende dag.

Billedskemaer og symboler
Billedskemaer giver børn en fornemmelse af dagenes struktur og får dem til at føle sig mere trygge. Mange forskellige billedtyper kan anvendes - fotografier, tegninger, symboler etc. - afhængig af hvad barnet bedst forstår. Efterhånden vil nogle af de børn, som lærer at læse, foretrække ord. Hvad der vigtigt er, at det er klart, utvetydigt og ikke giver for mange informationer på én gang. Visuelle skemaer kan også anvendes til at trindele en enkelt aktivitet. Hannah (2001) gør detaljeret rede for, hvordan man laver og anvender et godt skema.

Nogle børn, især de med kun lidt eller intet talesprog, fungerer godt med billedsymboler. Dette svarer til skemaet. Piktogrammer og tegninger med enkle linier er ofte bedst, fordi de er mindre forvirrende end et fotografi. Ordet for genstanden kan skrives neden under, så ordet for en genstand bliver anvendt konsekvent af alle.

Billedsymboler blev brugt til at hjælpe Emma med at bruge toilettet. Et billede af toilettet blev placeret ved siden af toilettet, og dette blev vist til hende, hver gang hun gik derhen. Da hun havde associeret symbolet med toilettet, blev et identisk symbol vist til hende, når en af pædagogerne skulle føre hende derhen. Samtidig sagde pædagogen "Emma, toilet". Som tiden gik, blev Emma i stand til selv at vise pædagogerne det rigtige billede, når hun skulle på toilettet.

Toiletproblemer
Nogle børn finder toiletbesøg meget svære, især hvis de tillige er udviklingshæmmede. Det kan forekomme at et barn, som er renligt hjemme, har brug for bleer på daginstitutionen. Andre børn bruger andre steder end toilettet, uden at være klar over, at det ikke opfattes som passende. Autisme gør det meget svært for et barn at forstå de sociale regler.

For at takle toiletproblemer er det nødvendigt at tage et skridt ad gangen. Prøv på at skabe en rutine. Vis barnet toilettet eller potten ca. 20 minutter efter ethvert måltid. Hold øje med nonverbale tegn, som antyder at barnet ønsker at besørge. Tag barnet til toilettet og prøv at opmuntre det til at sætte sig på toilettet eller potten. Prøv at få dem til at sidde i en kortere periode, måske fem minutter, før de rejser sig. Hvis de ikke besørger, så lad dem slippe, men vend hurtigt tilbage, især hvis de signalerer, at de er på nippet til at fylde bleen eller bukserne.

Det er vigtigt at holde regnskab med, hvornår barnet bruger toilettet. Et simpelt skema, hvor du skriver tidspunktet samt st. for stort og sm. for småt og tilsvarende forkortelser for f.eks. 'våde bukser' eller 'sad der bare'. Dette vil være nyttig information, når man skal afgøre, hvorvidt der skal være kortere eller længere mellem toiletbesøgene, og hvorvidt barnet besørger regelmæssigt på de samme tidspunkter hver dag. Timingen af besøgene kan justeres i overensstemmelse med dette. Når det drejer sig om børn, som ikke bryder sig om at bruge potten/toilettet, kan det evt. hjælpe at give dem en yndlingsbog eller et yndlingslegetøj med, som de kan beskæftige sig med, mens man prøver at vænne dem til at sidde der. Når det drejer sig om et barn, som prøver at holde sig, kan det være en idé at forsøge med at tilbyde barnet meget at drikke.

Det kan være en ide at indføre et belønningssystem i forbindelse med brugen af toilettet. Belønningerne kan være alt fra ros til at tillade barnet at gå i gang med en af sine yndlingsbeskæftigelser. Hvis du vælger at give barnet en belønning for at bruge toilettet, skal denne gives med det samme, så barnet kan associere belønningen med den konkrete handling.

Spiseproblemer
Frokosten kan være en meget svær periode for børnene i daginstitutionen. Nogle er meget følsomme over for madens konsistens eller smagsstoffer, eller er ængstelige ved at prøve nye retter. Mange er urolige og har koncentrationsproblemer, og de finder det svært at sidde stille og spise ved et bord. Det er derfor vigtigt at tage små skridt og rose børnene for de fremskridt, de gør. De kan finde det at spise sammen med en hel gruppe overvældende - at anbringe barnet ved sit eget bord og gradvis introducere de andre børn hjælper undertiden.

Det er vigtigt, at frokostperioden indeholder forudsigelige rutiner. En personlig dækserviet, så barnet kan se, at det er tid til at sætte sig og spise, kan være en hjælp. Prøv at opmuntre barnet til kun at spise, når det sidder ned. Bliv ved med at føre barnet tilbage til dets stol, så det kan sætte sig og spise i nogle få minutter.

Øg gradvis mængden og variationen af den mad, som barnet bliver præsenteret for. I begyndelsen bør man kun servere mad, som barnet er vant til og kan lide. Præsentér derefter et lille bid af noget nyt sammen med det kendte, f.eks. en enkelt bønne sammen med en bagekartoffel. Ros, når maden er blevet sunket og ikke før. Hvis barnet levner mad på sin tallerken, så fjern blot tallerkenen uden kommentarer. Accepter, at barnet spiser med fingrene i stedet for med kniv og gaffel, hvis målet primært er at få det til at spise. Lær det én færdighed ad gangen.

Særinteresser
Mange børn har en eller flere særinteresser, f.eks. Lokomotivet Thomas eller dinosaurer. Et barn taler undertiden i et væk om interessen. Det kan være nødvendigt at lave regler som at barnet kun må bringe én lokomotiv med på institutionen, og at barnet kun må tale om Thomas ved bestemte lejligheder. Det visuelle dagsskema kan bruges til at regulere dette.

Et barns særinteresser kan ofte være et virkelig godt udgangspunkt for nye færdigheder og interesser. F.eks. kan Thomas og de andre lokomotiver bruges til at lære barnet tal og farver.

Raserianfald
Nogle børn har raserianfald, fordi de er ude af stand til at fortælle, hvad de ønsker eller udtrykke deres følelser på en anden vis. Ydermere kan de have svært ved at forstå, hvad man siger til dem. Anvendelsen af billedkort kan hjælpe barnet til at overvinde nogle af disse problemer. Det er vigtigt, at den voksne bevarer roen og fortsætter med at tale kort og tydeligt med betoning af vigtige ord.

Tro ikke, at alle affektudbrud skyldes kommunikationsproblemer. Søg oplysning hos forældrene, f.eks. om barnet har sovet godt, har det fået morgenmad, har det været sygt, bange etc. Hvis et barn får hyppige vredesudbrud, kan det være nyttigt at føre regnskab med disse - tidspunkt, dato, hvad der gik forud for udbruddet, hvad der skete mens det stod på, og hvordan barnet blev rolig igen. Det kan være, at der danner sig et mønster, som kan vise, hvad der udløser problemet. Hvis et barn ikke har talesprog, kan det hjælpe at lære det at pege elle tage en voksen i hånden og føre denne hen til de ting, det ønsker. Det vil reducere barnets frustration ved at hjælpe det til at få sine behov opfyldt.

Valgt af aktivitet
I pauser kan barnet finde det svært at vælge, hvad det skal foretage sig. Det kan befinde sig i udkanten af legepladsen optaget af selvstimulerende adfærd, f.eks. hoppen eller knipsen med fingrene. Udvid langsomt de muligheder, der er åbne for barnet. Lad det f.eks. først vælge mellem en yndlingsaktivitet og noget, som det ikke normalt ikke bryder sig om. Det er ofte lettere at vælge mellem modsætninger end mellem ting, som er lige attraktive. Udvid gradvis til to værdsatte beskæftigelser. Undertiden kan børn vedblive at vælge den samme aktivitet, som f.eks. at lege med legetøjstog. Et billedskema, som veksler mellem legetøjstoget og andre aktiviteter, kan anvendes.

Pensum
Børn med autisme lærer på mange områder anderledes end andre, og de kan have problemer med at tilegne sig færdigheder, som de fleste andre børn lærer helt af sig selv. Alle børn har brug for at lære at sidde stille i korte perioder, at iagttage andre, at lytte, at være opmærksomme, at koncentrere sig, at klare selvhjælpsfærdigheder, fx toiletbesøg, påklædning etc. For børn med autisme kan sådanne områder kræve særlig træning.

Cumine, Leach og Stevenson, 2002 giver et rids over, hvordan et børnehave- og tidligt skolepensum kan tilpasses til børn med autisme. De understreger barnets særlige behov og giver forslag til forberedelse og undervisning, med mange konkrete eksempler.

Leg
Børn med autisme har ofte svært ved at lege. Undersøgelser har vist, at småbørn med autisme fortsætter med sansemotorisk leg (fx at putte ting i munden) langt udover den alder, hvor den aftager for børn uden autisme. De anvender ofte genstande på en ufleksibel måde, og snurrer f.eks. med hjulene på en legetøjsbil i stedet for at køre med bilen. De foretrækker ofte at lege alene frem for med andre børn. Nogle børn (især inden for gruppen med Aspergers syndrom), ønsker helt klart at lege med andre børn, men de ved ikke altid hvordan. Hjælp fra voksne kan være af stor værdi for disse børn. Fælleslege, som sanglege, kan også være meget populære.

Forestillingslege er mere sjældne blandt denne børnegruppe. Når det forekommer, er det ofte en gengivelse af noget, de har set i fjernsynet, og de vil gentage den samme scene igen og igen.

Mange småbørn med autisme har svært ved at beskæftige sig selv og mangler forestillingsevnen til at eksperimentere med legetøj. På grund af deres begrænsede forestillingsevne kan de vige tilbage for at prøve nyt legetøj og nye oplevelser.

Nogle børn synes ikke at reagere på smerte. De græder ikke, når det gør ondt og viser ingen eller kun ringe forståelse for farer. Sådanne børn har brug for at blive særligt overvåget, når de leger.

Andre synes at mangle fornemmelsen for andre børns sikkerhed og kan finde på at skubbe et andet barn til side. Dette er ikke for bevidst at skade barnet, de er snarere ikke klar over, at barnet kan komme til skade eller blive vred over at blive skubbet til side.

Supplerende læsning
Cumine V., Leach J. og Stevenson G. (2002) Autisme i førskolealderen, Videncenter for Autisme, Virum.

Hannah L. (2003) Hvordan man fremmer indlæringen hos mindre børn inden for autismespektret, Videncenter for Autisme, Virum.

Barrat P., Cassel C., Hayes B., Reader T., Whitaker P. og Parkinson A. (2004) Autisme - Hvordan du hjælper dit barn i de første år, Videncenter for Autisme, Virum.

Beyer J., og Gammeltoft L. (1998) Autisme og leg, Videncenter for Autisme, Virum.

Gammeltoft L. og Sollok Nordenhof M.,(2006) Autisme, leg og social udvikling, Videncenter for Autisme, Virum.

Originaltekst
Early years and autism