Materialer og hjælpemidler
- til personer med autisme
Hjælpemidler er produkter, som kan bidrage til at kompensere for eller lette funktionsnedsættelser. I mange tilfælde er behovet for et hjælpemiddel indlysende, fx at man har brug for briller, hvis man er nærsynet, eller at man har brug for en kørestol, hvis man ikke er i stand til at gå. I andre tilfælde er behovet for et hjælpemiddel mindre indlysende, og som bruger/pårørende er man måske ikke klar over, hvilke hjælpemidler der findes, og hvilke der kan være relevante, eller man er ikke klar over, hvor man kan købe ønskede hjælpemidler.
Formålet med denne side er at give gode eksempler på hvilke typer
af hjælpemidler, som kan være relevante for personer med autisme.
Eksemplerne inkluderer henvisninger til yderligere information om
de hjælpemidler, der findes på markedet, herunder oplysninger om
hvor hjælpemidlerne kan købes. Henvisningerne består af links til
Hjælpemiddelbasen.
Der findes uden tvivl flere gode eksempler end nedenstående, og du
meget velkommen til at skrive til autisme@servicestyrelsen.dk for at foreslå, at
vi tilføjer en omtale af andre hjælpemidler.
Gode eksempler
Hjælpemidler til visualisering
Piktogrammer,
symboler og billeder kan i mange sammenhænge bruges til at lette
kommunikation med og for personer med autisme, idet personer med
autisme ofte har lettere ved at begribe visuel kommunikation frem
for verbal kommunikation. Visualisering kan bruges dagligt fx til
dagsplaner; til træning af begrebsforståelse og i forbindelse med
formidling af "Social Stories".
Se Hjælpemidler til visualisering i Hjælpemiddelbasen.
Hjælpemidler til planlægning og
tidsstyring
De fleste personer med autisme har behov
for et struktureret miljø og ofte behov for dagsskemaer, ugeskemaer
og andre redskaber, som bruges til at afklare, hvad der skal
ske, hvornår en aktivitet skal ske, hvor længe en
aktivitet varer, og evt. hvem man er sammen med. Som hjælp
til planlægning og tidsstyring kan anvendes almindelige kalendere,
symboler, konkreter eller billeder ophængt på en velcrostrimmel
osv., men der findes også en række specielle kalendere og
planlægningssystemer, herunder mobile og computerbaserede systemer,
som kan være hensigtsmæssige og gode hjælpemidler til planlægning.
Desuden findes hjælpemidler til tidsstyring, fx æggeure med en
kraftig visuel indikation af et afgrænset tidsforløb.
Se Hjælpemidler til planlægning og Hjælpemidler til tidsstyring i Hjælpemiddelbasen.
Kugledyner
Kugledyner er dyner fyldt med
større eller mindre og mere eller mindre tunge kugler. Kugledyner
kan være med til at give øget kropsbevidsthed og øge fornemmelsen
af kroppens grænser. Kugledyner kan i forhold til personer med
autisme virke beroligende og afhjælpe søvnvanskeligheder.
Se Kugledyner i Hjælpemiddelbasen.
Tandemcykler og parcykler
Tandemcykler og
parcykler er cykler til 2 personer. Tandemcykler og parcykler kan
give personer med autisme, som ikke selv er i stand til at færdes i
trafikken på cykel, mulighed for at cykle sammen med en forælder,
ven, hjælper eller anden pårørende.
Se Tandemcykler og parcykler i Hjælpemiddelbasen.
Andre hjælpemidler
Der findes naturligvis
mange andre hjælpemidler end de nævnte. Brug nedenstående
søgefunktion til at søge information om andre produkter. Du kan
søge på produktbetegnelser, fx telefoner, alarmer, talemaskiner,
doseringsæsker, puder, trehjulede cykler osv.
Anden relevant information om hjælpemidler
Tilskud til
hjælpemidler, boligindretning mv.
Ansøgning om hjælpemidler mv.
Merudgiftsydelse efter Lov om
social service
Rådgivningsmuligheder og
klageadgange
IT-rygsækken (bærbar computer
med tilbehør)
Digitalisering af dagsstruktur for mennesker med autisme
Nyt projekt er søsat.03-03-2010
Fru C. Hermansens Mindelegat
Legatportioner ledige.23-02-2010
Ny minister på det sociale område
I forbindelse med ministerrokaden har Servicestyrelsen - og dermed Videnscenter for Autisme - fået ny minister.22-02-2010
Forskning om piger med autisme
Ny forskning viser, at autisme hos piger overses, når der udredes. 11-02-2010
Det 10. nordiske møde i neuropsykologi
Det 10. nordiske møde i neuropsykologi finder sted i Ålborg i august 2010. Se alle nyheder
Tilmeld nyhedsbrev




