Søg
Om autisme
Tidlig indsats
Projekter
Informationsmateriale
 
Du er her:
ForsidepilProjekterpilStrategier til succesfuld inklusion
Normal Større Størst  Tilføj til Mine sider

Strategier til succesfuld inklusion

af elever med autisme i almindelig folkeskole, 2006-2009

Formål med projektet
Med udgangspunkt i udvalgte case beskrivelser at afdække hvilke forudsætninger ressourcemæssigt, uddannelsesmæssigt, informationsmæssigt, der bør være til stede for at inklusion af elever med autisme kan forløbe succesfuldt.

Projektet har til formål at udvikle og afprøve viden inden for områderne:

  • Identifikation (hvilke elever, hvilke problemstillinger, hvad har været gjort, hvad ønskes?)
  • Hvem bør involveres - roller, engagement og ansvarsfordeling.
  • Forberedelse/uddannelse (hvad skal skolen kunne, hvad skal klassens lærere vide, hvad skal elever og forældre vide?).
  • Brugervurdering - resultatanalyse
  • Formidling af konklusioner

Baggrund for projektet
Siden ICD 10 i 1992 udvidede kategorien indenfor de Gennemgribende udviklingsforstyrrelser (F 84) med Aspergers Syndrom (F 84.5), er antallet af elever med autisme inden for folkeskoles elevgrundlag vokset markant ( fra ca. 0,04% til 0,6% af en årgang) (se f.eks. www.mrc.ac.uk).

Folkeskolen mangler en reel viden om de konkrete processer, der får betydning for, om børn med autisme udvikler sig fagligt, socialt og menneskeligt gennem deres skoleforløb, samt om hvilke konkrete støttemuligheder, der bør stilles til rådighed, hvis lærere i folkeskolen skal føle sig fagligt kompetente, til at tage vare på elever med autisme.

Der er tale om en dobbelt problematik, i det det har vist sig vanskeligt for folkeskolen, at tilpasse sig de særlige behov som denne elevgruppe har, samtidig med at elevgruppen generelt har svært ved at leve op til folkeskolens krav om fleksibilitet, samarbejde og omstillingsparathed.

Forældre insisterer i stigende omfang på, at få deres barn undervist i en specialforanstaltning, fordi der her er større mulighed for, at møde den nødvendige viden og ekspertise til at sikre barnets sociale og kognitive udvikling. Samtidig kan man konstatere, at nogle af disse elever slet ikke ser sig selv som børn/unge, der er anderledes og dermed med behov for at gå i et specielt skolemiljø.

På såvel almindelig folkeskole som specialskole, kan man således konstatere, at der danner sig en gråzone af elever, som udviklingsmæssigt og behovsmæssigt befinder sig i området mellem de to skoletilbud.

Projektets forankring
Fællesprojekt mellem Vigerslev Allé Skole (almindelig folkeskole, Københavns Kommune), Frejaskolen (specialskole for elever med autisme, Københavns Kommune) og Videnscenter for Autisme.

Projektets metode og forventede resultater
Metode:

  • Identifikation af gråzoneelever.
  • Identifikation af mulige klasser til inklusionsprojekt.
  • Kursusforløb, hvor Frejaskolens kompetencecenter giver kursus i grundlæggende autismeforståelse til de deltagende lærere/ledelser.
  • Løbende rådgivning/supervision i forhold til de konkrete elever.
  • Casebeskrivelser.
  • Løbende evaluering og opfølgning.
  • Brugerundersøgelse - tilfredshedsundersøgelse.

Virkninger:

  • Brobygning mellem almindelige folkeskoler og specialskoler - hvordan sikres "Faglighed for Alle"?
  • Kompetenceudvikling - vidensdeling mellem specialskole og almindelig folkeskole.
  • Udarbejdelse af guide til inklusionsforløb med anvisning af vigtige fokusområder samt udarbejdelse af praktisk-pædagogiske materialer til brug ved inklusion af elever med vanskeligheder indenfor autismespektret.
Nyheder
05-07-2010
autisme.dk er velbesøgt
Mange lagde vejen om autisme.dk i første halvår af 2010.
Læs mere
30-06-2010
Kortlægning af sociale særtilbud
Rapport om de særligt ressourcekrævende tilbud til borgere med udviklingshæmning, senhjerneskade og/eller autisme.
Læs mere
28-06-2010
Bivirkninger kan give fosterskader
Lægemidler til behandling af psykiske lidelser bliver ikke testet på gravide grundet risiko for bivirkninger - alligevel udskrives psykofarmaka til gravide.
Læs mere
28-06-2010
Ændring af klageadgangen på specialområdet
Klageadgangen til klagenævnet bliver ændret pr. 1. august 2010.
Læs mere
25-06-2010
Huer på særlige, kloge hoveder
De første studenter med Aspergers syndrom er udklækket.
Læs mere
Se alle nyheder
Tilmeld nyhedsbrev