Søg
Om autisme
Tidlig indsats
Projekter
Informationsmateriale
 
Du er her:
ForsidepilProjekterpilTidlig forebyggende indsats
Normal Større Størst  Tilføj til Mine sider

Tidlig forebyggende indsats

Formål med projektet
Projektet har til formål at udvikle og afprøve et observationsmateriale med henblik på identifikation af særlige risikofaktorer, som kan medføre eller forstærke problematikker inden for områderne AKT*, Autisme/ASF og ADHD. Observationsmaterialet udvikles, så det kan benyttes af pædagogisk uddannet personale med ansvar for børn i alderen 4 - 8 år.

Observationsmaterialet afprøves i forhold til børn, som er født i 2004 og tilknyttet daginstitutioner i en specifik kommune. Projektet skal identificere "risikofaktorer blandt børn fra 4-års alderen og sikre, at indsatsen over for disse børn følges og beskrives fra børnehaven ind i skolealderen.

Projektet vil undersøge og afdække sammenhænge mellem komponenter som barnets sociale og kommunikative udvikling, medarbejderes specialviden, effekt af uddannelse og pædagogisk vejledning, samt forældreinddragelse. Projektet vil endvidere analysere, hvorledes ovennævnte faktorer kan påvirkes, så børn udsat for risikofaktorer i videst muligt omfang forbliver inkluderet i forhold til institutionens/klassens fællesskab.

*AKT refererer til adfærd, kontakt og trivsel

Baggrund for projektet
På trods af klare målsætninger om inklusion har marginaliseringen af børn med Autisme/ASF, ADHD og AKT problematikker været i konstant stigning gennem de seneste 10 - 20 år. Dette afspejles klart i de kommunale statistikker, og det perspektiveres af årsrapporterne fra Det Centrale Klagenævn.

Det er muligt at udvikle redskaber til tidlig identifikation af de problematikker, som kendetegner områderne AKT, Autisme/ASF og ADHD. Da tidlig identifikation af risikofaktorer er afgørende for den forebyggende indsats, vil udvikling og afprøvning af sådanne procedurer have stor værdi i forhold til kommunernes specialrådgivning..

Projektets forankring
Projektet forankres i Københavns Kommune, Distrikt Valby, hvor screening / identifikation, opfølgning med forældre samt undervisning og pædagogisk rådgivning til personale tilbydes.

Projektets forventede resultater

Virkninger på lang sigt:

  • At institutioner kan identificere særlige risikofaktorer inden for AKT området,
  • og har viden om, hvorledes risikobørn sikres en udvikling i overensstemmelse med deres potentialer,
  • og forbliver inkluderet i forhold til institutionens/klassens fællesskab.

Virkninger på mellemlang sigt:

  • At institutioner benytter systematiske screeningsprocedurer i forhold til nye årgange og derved sikrer en løbende identifikation af risikobørn.
  • Netværksstruktur udviklet i distriktet med henblik på vidensdeling og videreudvikling.
  • Overdragelse af viden om risikofaktorer sikres ved overgang mellem børnehave og skole.

Tidsplan
Screening foretages i efteråret 2008. Kurser, løbende rådgivning foretages i forår 2009. Formidling/dokumentation af resultater foreligger inden udgangen af 2009.

Nyheder
05-07-2010
autisme.dk er velbesøgt
Mange lagde vejen om autisme.dk i første halvår af 2010.
Læs mere
30-06-2010
Kortlægning af sociale særtilbud
Rapport om de særligt ressourcekrævende tilbud til borgere med udviklingshæmning, senhjerneskade og/eller autisme.
Læs mere
28-06-2010
Bivirkninger kan give fosterskader
Lægemidler til behandling af psykiske lidelser bliver ikke testet på gravide grundet risiko for bivirkninger - alligevel udskrives psykofarmaka til gravide.
Læs mere
28-06-2010
Ændring af klageadgangen på specialområdet
Klageadgangen til klagenævnet bliver ændret pr. 1. august 2010.
Læs mere
25-06-2010
Huer på særlige, kloge hoveder
De første studenter med Aspergers syndrom er udklækket.
Læs mere
Se alle nyheder
Tilmeld nyhedsbrev